Analyse Skemaer i Dansk

1

Analyseskemaer i dansk:

Sagaer:



Hvilken slags saga er det? (Historisk saga, slægtssaga eller eventyrsaga)



Hvordan er samfundet/miljøet?

-

Hvornår forgår sagen og hvornår er den nedskrevet

-

Slægtens betydning i samfundet



Er fortælleren objektiv/subjektiv? Begge dele?

-

Hvorledes portrætteres personer?

-

Hvorledes udtrykkes sagaens normer



Hvilken fortælleteknik bruges? Panoramisk/scenisk? Begge dele?



Forklar sagastilens sammensathed: både udtryksøkonomisk/underspillet og heroiserende/dramatisk



Personkarakteristik



Hvilken konflikt er der?



Hvordan er forholdet mellem slægt og individ? Hvad er heltene i sagaerne underlagt?



Spiller religion en rolle?



Hvilke dyder udtrykker sagaerne?



Hvilke modstridende værdier kan optræde i sagaerne?

-

Har disse modstridende værdier noget med afstanden mellem handling og nedskrivning at gøre?

Hvad sker der i det islandske samfund, som kan forklare de modstridende værdier i sagaerne

Folkevise:

Præsentation af teksten



Er det en Tryllevise/Riddervise/kæmpevise/historisk vise?

Man skal først fastslå, hvilken type folkevise du har med at gøre:

 Trylleviser

o overnaturlige kræfter

o dæmoniske kræfter

o mystik og magi

o aktørerne er ofte fortryllede

o handler om de ubeherskede kræfter i mennesket

 Ridderviser

2

o riddere og jomfruer

o realistisk fortælling

o konflikter om magt, ægteskab, jord og blodhævn

o sociale konflikter med tragiske konsekvenser

 Historiske viser ( historiske personer og begivenheder)

 Kæmpeviser (oldtidens sagn og myter)

Referat af handlingen

 Fortæl med dine egne ord, hvad visen handler om.

 Lav en opdeling af visens handlingsforløb

Folkevisens komposition:

 Antallet af strofer

 Hvilken form:

3

den 4- linjede

 Rim i den 2- linjede rimer de to linjer

i den 4- linjede rimer 2. og 4. linje

 Omkvæd: udtrykker den lyriske grundstemning eller er et varsel om hvad der vil ske. Der kan også

forekomme mellemkvæd

Tid og sted.

 Hvor lang tid strækker handlingen sig over

 Hvor foregår det, kan være delt op og foregå flere steder

Beskriv personerne

 Lav en personbeskrivelse af hovedpersoner på baggrund af personernes påklædning og handlinger.

 Der siges sjældent noget om, hvad en person tænker og tror. Personer i folkeviser vil ofte komme til

at ligne hinanden efter type

 Helt, heltinde, modstander, hjælper…..

Beskriv konflikten

 Hvilke prøver, modstande, løfter….. indgår i handlingen

 Hvilke modsætninger og konflikter optræder der i handlingen

 Hvordan opstår konflikten, hvordan udvikler den sig og hvordan afsluttes den.

 Det er konflikten, som folkevisen bygges op over, og konflikten afsluttes næsten altid, enten

lykkeligt eller tragisk. Beskriv hvordan.

 Er det en god, harmonisk og lykkelig slutning, eller ender den tragisk?

Tema og budskab

 Hvordan vil teksten påvirke læseren?

 Er der tale om ren underholdning?

 Hvilke temaer er der i visen?

 Er der en morale, en holdning, et budskab, en livsanskuelse….



Formelsprog?



Mellem- og omkvæd?



Syrebadsteknik?



Ekspansionsteknik?



Personkarakteristik

4



Hvilke typer konflikter optræder?

Eksempel: Harpens kraft

Tryllevisen

(generelt) og dens

tre faser

(Fra

Litteraturens

veje s.60-64)

Visens første fase: Her præsenteres personerne, deres sociale placering fastlægges,

og konflikten varsles. Stikord:

 Hjemme  Harmoni  Varsel  Kendt  Naturligt  ungdom

Visens anden fase: Hovedhandlingen udspilles. Det er her de dæmoniske kræfter

slippes løs. Det foregår i et ikke behersket rum, typisk i naturen ved skumring eller

daggry. Personerne er samtidig i en overgangsfase af deres liv, i et felt de ikke

behersker. Deres indre splittelse fremstilles så i symbolske figurer, som de møder og

må bekæmpe. Stikord:

 Ude  Konflikt  Prøver  Ukendt  Overnaturligt  Forlovelse

Visens tredje fase: Her fastlægges skæbnen for personerne. Enten opløses

fortryllelsen, eller også går personerne til grunde. Stikord:

 Hjem/fortabelse  Harmoni/disharmoni  Løsning  Bekendt  (U)behersket natur



Bryllup/død

Harpens kraft passer til nærmest alle stikord i de to første faser og til den positive side af den tredje fase!

Harpens kraft:

Visens type

En tryllevise – pga. af de overnaturlige elementer. Dels trolden. Dels harpen og dens

kraft!

Visens

konflikt/problem

Tre søstre fra den samme familie fanges på vejen til deres bryllup af en trold. At det

er alle søstrene, der gennemgår samme skæbne, tyder på, at der er tale om et

eksistentielt grundproblem. Der er tale om en overgang i livet (konkret og symbolsk).

Konfliktens/problem

ets løsning

Vellemand dræber trolden, brylluppet kan stå, den overnaturlige magt er tæmmet. At

de 212 hjælpere ikke er til stor hjælp i overgangen tyder på, at trolden er af symbolsk

karakter. Han er et udtryk for pigens (pigernes) angst for det nye livs stadium, og den

5

lader sig ikke tæmme af ydre forsikringer!

Det, der besejrer trolden, er Vellemands harpespil. Hans harpe spiller, så pigens

(pigernes) blokering overvindes! Harpens kraft kan således betyde flere ting: en

maskulin styrke, så på en eller anden måde overgår 212 hjælperes! Måske en

kærlighed, en oprigtighed, en overbevisningskraft

Om-

og

mellem-kvædets rolle i visen

Giver lyrisk modvægt til det episke. OG: Antyder fra begyndelsen en lykkelig

slutning: Helten spiller ifølge omkvædet så dejligt for sin heltinde! Og eftersom visen

hedder ”Harpens kraft”, antyder omkvædet at helten vil redde heltinden med harpens

kraft.

Kunstens rolle

I billedet af harpen ser man samtidig middelalderens forestilling om kunsten som

magisk, som noget, der er i kontakt med tilværelsens grundkræfter.

Folkeeventyr:

Genren



Skæmteeventyr eller trylleeventyr. Hvorfor?

Komposition og handlingsforløb



Magiske rekvisitter, varsel, besjæling, personificering, talregel

Miljø



Rige slotte, fattige hytter, dybe skove osv.



Hvordan er miljøet beskrevet? Direkte? Hvilke ord?

Personkarakteristik



Helt, heltinde - god, klog, modig

Modsætninger



Rig/fattig, god/ond, konge/bonde



Brug evt. aktantmodellen

Sprog



Gentagelser, 3 prøver (spændingen stiger)



Faste vendinger - klicheer: Store skov, god konge, ond heks, dejlig kongedatter osv.



”Der var engang .... ” starter fortryllelsen



”Og de levede lykkeligt ....” ophæver fortryllelsen

Tema



Hvilke problemer, konflikter eller modsætninger optræder der i handlingen?



Hvilke prøver, løfter, modstande, forbud, straffe, belønninger optræder i fortællingen?

6



Unge mennesker, der sendes bort fra familie og miljø, konfronteres med overmenneskelige

prøvelser og opgaver, som ikke kan løses ved egen hjælp. Der kræves magi eller kloge ord

fra en anden.



Hovedpersonen skal vise sig hjælpen værdig (råd, gaver, muligheder). Det er

hovedpersonens egne kvaliteter (mod, medfølelses, dristighed, kløgt), der bekæmper de

onde magter.

Budskab



”Enhver er sin egen lykkes smed.”



”Hvo intet vover intet vinder.”



Frigørelsestema: Det onde kan overvindes.

Afsender/modtager



Hvem er fortællingen fortalt for, og hvad tror du, de har syntes om den? Hvad kan de bruge

den til?



Kan den bruges i dag?



Personkarakteristik



Folkeeventyres tre faser (LV side 67)



Hvilke faste mønstre optræder (LV side 67)’

Digte/salmer:



Hyrdedigte, salmer og lejlighedsdigte?



Er der vanitasmotiv?



Eksistentielle kedsomhed?



Hvorledes er forholdet mellem form og indhold?



Personkarakteristik

Novelle og roman analyse:

Personkarakteristik



Lav kun personkarakteristikker, når i kan anvende dem i en større sammenhæng. Stil spørgsmålet: Hvad vil jeg med denne karakteristik. Hvad kan jeg vise med den.

Hovedperson(er)-bipersoner.

7



1) Indre synsvinkel - fortælleren har adgang til personernes tanker og følelser.

a) 1.person (=jeg) b) 3.person (=hun/han)

c) Vekslende: Synsvinklen kan veksle fra en person til en anden

2) Ydre synsvinkel

a) Ren.

Fortælleren kryber ikke ind under huden på personerne. Han bliver udenfor og nøjes med at beskrive deres reaktioner. Det er således ofte op til læseren at danne sig et indtryk af, hvad der foregår i de enkelte personer.

b) Kombineret.

Den indre og ydre synsvinkel blandes.

Fortælleteknik



Personerne, igennem hvilke temaet belyses. Hvordan er de skildret: realistisk/fantastisk. Hvilken holdning har forfatteren til dem og hvilket sprog (fortælletekniske kneb) bruger han til at overføre denne holdning til dig/læseren.

"Jeg"fortælling: gør rede for forholdet mellem "den fortalte tid" og "fortælle tiden."

Fortælleren



Fortællertyper

Hvem er fortælleren? Optræder hun/han tydeligt som en jeg- fortæller, eller er hun skjult i teksten:

1) Åbenlys jeg-fortæller

2) Skjult fortæller

a) Objektiv fortæller b) Personal fortæller c) Alvidende fortæller

ad 2a): Skildrer med "medsyn" og uden direkte vurderinger alt, hvad der sker. Ren ydre synsvinkel. ad 2b): Skjuler sig bag en person og skildrer i 3.person (han/hun). Indre synsvinkel kombineret med ydre. ad 2c): Den alvidende fortæller skifter mellem indre og ydre synsvinkel og kommenterer og vurderer

handlingen ud fra viden som peronerne i romen ikke har.

8

Fortæller forfatteren direkte om sin egen holdning i værket: forfatterreflektioner(=jeg mener).

Eller har han skjult den i selve handlingsforløbet. Kan vi/læseren stole på fortælleren?

Komposition



Indre dynamik: Hvordan opbygger forfatteren en fortælleteknisk spænding. Romanens episke (fortællende) forløb:

Ydre opbygning: dele og kapitler. Hvordan føjes de forskellige afsnit og kapitler sammen. Indre opbygning. Enstrenget eller flerstrenget fortælling

Hvordan forholder evt bihandlinger sig til hovedhandlingen.

Er der parallelle eller kontrasterende handlingsforløb (med forskellige synsvinkler), situationer eller personkonstellationer.

Er der ledemotiver eller andre gentagelser.

Tidsforløbet: Hvor lang tid strækker romanens nutidsforløb dvs. "fortælle tiden" sig over. Og hvor lang tid strækker det fortalte stof sig over dvs. "den fortalte tid". Hvad er forholdet mellem de to "tider".

(Begeberne fortælletid og fortalt tid er mest anvendelige, når det drejer sig om en jeg-fortæller.)

Præsenteres begivenhederne i kronologisk rækkefølge eller veksler forfatteren mellem forskellige tidsplaner, f.eks tilbageblik fra nutiden, eller forsøger hun at fremstille flere samtidige hændelser. Er skildringen statisk, cyklisk eller dynamisk.



1) Følger kompositionen

Den klassiske dannelsesromans forløb:

forberedelse - kulmination/vendepunkt - udløsning/afslutning



Hjem - hjemløs - hjem

2) Eller

den moderne udvikslingsroman

Det moderne gennembrud 1870: hjem - hjemløs

3) Eller 30ernes socialrealistiske roman.(kollektivromanen) 4) Den "fantastiske" roman.

5) Den postmoderne roman.

På hvilken måde ligner den og på hvilken måde adskiller den sig fra de fem nævnte romanformer. Bogens opbygning:

9

På handlingsplanet: flash back - kronologi - flash forward

På fortælleplanet: tilbagesyn - kronologi - fremsynethed



Konklusion

Hvad er tekstens "budskab". Hvad vil forfatteren sige os. Analyser slutningen



Forfatterbiografi



Sekundærlitteratur

Tema



Hovedtema: Hvad er hovedtemaet i denne bog.

(Hovedtema=den grundlæggende tanke med teksten)

Sidetema(er) Motiver

Er der ledemotiver i romanen, dvs små "mottogentagelser",små situationer eller beskrivelser der gentages. Hvilken virkning har en sådan ledemotivteknik?



Titel: Hvorfor hedder bogen/novellen: "...

Billedsprog - metaforbrug



Symboler og symbolik: Kan vi finde et gennemgående

Billedplan i fortællingen, der således får symbolsk betydning

Sprog og stil



Finkultur - massekultur.

Er bogen svært tilgængelig eller let at læse. Er sætningerne

a) korte, enkle, eller

b) med en kompliceret syntaktisk opbygning.



Lav en lixprøve.

Sprog/Syntaks: "korrekt" eller "knust".

Hvilket sprog/form er romanen skrevet i. Fortælleteknisk synsvinkel.

Undersøg fortællerens ordforråd og ordvalg: simpelt eller rafineret, folkeligt eller akademisk, originalt eller farveløst konventionelt.

10

sprog eller objektiv fremstilling.

Hvilken holdning til emnet kan vi aflæse af sproget.

Sammenlign sproget i begyndelsen og slutningen af romanen.

Tid, rum, miljø



Realistisk eller abstrakt/absurd.

Socialt miljø, indre psykisk miljø, natur/ byskildring. Hvilken symbolik ligger der i eventuelle rejser.

Psykologi



S. Freud - C.G .Jung - Adler mm.



Det mandlige / det kvindelige

Kønsroller. Gør rede for forholdet mand-kvinde. Hvorledes er henholdsvis mandens og kvindens sexualitet beskrevet.

"Ud-destiller" v.hj.a. teksteksempler den billed/symbolverden, der for forfatteren knytter sig til det "kvindelige."

Find også den mandlige billed- og symbolverden.

Myter



Læg mærke til, om man kan udskille et fællesmenneskeligt typemønster: Dvs Hvordan er et menneskes indre "strikket sammen" i følge forfatteren. Ondt eller godt eller begge dele. Er der f.eks et:



1) Kain - Abel motiv 2) Syndefaldsmotiv 3) Faust-motiv

4) Arvesynden: "forfædrenes synder skal nedarves i 6. og 7.slægtled."

Historisk baggrund - Politik / Samfundsforhold



Til hvilken tidsperiode skal teksten henføres.

a) Hvornår foregår den.

b) Hvornår er den skrevet/udgivet.

Hvor stor er afstanden mellem a og b og har det nogen betydning for 1) værket 2) læserens forhold til værket.

11

Ting som vi kiggede på ved ”Erasmus pontanus”



Temaer



Morale



Historie sat i forhold til klassicismen generelt

Digtanalyse:

Rim

a) Enderim - par eller krydsrim b) Bogstavrim

c) Uden rim

Ord der rimer klæber så at sige til hinanden. I et godt digt danner sammenrimede ord, jævnfør lighedsprincippet, en ny selvstændig enhed - et nyt lille poetisk univers. I et godt digt er det imidlertid ikke nok at ordene rimer rent lydligt. De bør også rent betydningsmæssigt skabe en enhed. Et dårligt digt kendetegnes ofte ved at poeten leder efter ord der rent lydligt rimer, men ikke kontrollerer om de rimende ord passer sammen.

Dette kan ses i følgende salme af B. S. Ingemann:

Glade jul, dejlige Jul Engle daler ned i skjul

Hvorfor daler englene ned i skjul? Det er fordi det rimer godt på jul. Jul og skjul passer ikke sammen, men skaber sammen noget vrøvl.

Opgave: Undersøg på samme måde det ovenstående digt, Min skat, af Kristian Winther

Hvis man keder sig til en konfirmation eller et sølvbryllup kan man altid give sig til at analysere festsangene. Som regel er der ikke mange lys i festlagkagen her!

Rytme, betoning, puls

Regelmæssig - uregelmæssig

Vigtige rytmiske figurer:

Jambe

_u

-u

= Ubetonet

-

= Betonet Trokæ

-

_u

Daktylos

- -

_u

Lyd

Undersøg gentagelser, ordklasser, vokaler, konsonanter

Eks: De H

i

ger og s

ø

ger i g

a

mle bøger. (Guldhornene - Oehlenschläger)

Dunkle vokaler - læst op på den rigtige måde skaber vokalerne i sig selv en fornemmelse af gravhøjens hule. Eks: Poul Reumert læser "Guldhornene" op

12

Sprog og stil

Er teksten svært tilgængelig eller let at læse.

Syntaks

a) korte, enkle sætninger

b) kompliceret syntaktisk opbygning. c) "korrekt" eller "knust" syntaks

Ordforråd og ordvalg

a) simpelt eller raffineret - b) folkeligt eller akademisk -

c) originalt eller farveløst konventionelt Er sproget præget af fraser.

Er der dialektindslag, mange fremmedord eller "gammeldags" sprog. Subjektivt farvet sprog eller objektiv fremstilling.

Finkultur - massekultur

Lav eventuelt en lix-prøve.

Stof

Hvem: Personer

Hvad: Handling / situation / tankegang Hvor: Sted

Billedsprog

Sammenligning

Hendes kind er som en rose Ordet "som" skaber sammenligningen og

sammenhængen mellem de to sprogsfærer.

Genitiv billede

Kindens rose rosens kind Ejefalds "s" er omdrejningspunktet

Metafor

Klassisk metafor: Rosenkind

To navneord fra forskellige sprogsfærer er sat sammen til et. Moderne metafor: Odolsmil

Et klassisk billedsprog

Real-plan

13

Billed/symbolplan

Rosen kan også være et billede - et symbol på kærlighed.

a) åndelig b) erotisk - fysisk

Rosen har også torne. De kan symbolisere smerte. Rosens røde farve minder også om blod. Kærlighed gør tit ondt - lige som den smukke rose stikker os til blods med sine torne.

jvf a:

En rose så jeg skyde op af den frosne jord alt som os fordum spåde profetens trøsteord. Den rose spired frem midt i den kolde vinter om nat ved Betlehem. (Christenliedlein 15.årh.) Den yndigste Rose er funden blandt stiveste torne oprunden vor jesus, den dejligste pode blandt syndige mennesker gro´de (H.A.Brorson 1732)

Rosen er her et symbol på åndelig kærlighed, på kærligheden til Jesus.

jvf b:

Roser kan også symbolisere sanselig, fysisk kærlighed:

"Hvert enkelt, rundet Blomsterblad, yndigt hvælvet, blødt i Skyggen, men i Lyset med tusinde neppe synlige Gnister og Blink; med alt sit favre Rosenblod samlet i Aarer og spredt i Huden....og så den tunge, søde duft, den drivende Em af den røde Nektar, som koger i Blomsternes Bund. Hurtigt strøg hun sine Ærmer op og lagde de nøgne Arme ned i Rosernes milde, fugtige Kjølighed. Hun vred dem rundt i Roserne, der med ét Strøg alt det bort, der var paa Bordet og gik ud i haven, rettende paa sine Ærmer. Med blussende Kinder og hastige skridt gik hun ned gjennem Gangene og ud, og fulgte saa langsomt Havediget op mod Kjørevejen...det var den fjortenaarige Marie Grubbe..."

(J.P.Jacobsen)

Billedsprog, metaforsprog.

Symboler og symbolik: Kan vi finde et gennemgående billedplan i digtet, der således får symbolsk betydning?

Ofte kan der også forekomme

personificeringer eller besjælinger

af naturen eller af objekter.

Type - digtform

1) Lejlighedsdigte

2) "Rene" digte

Lejlighedsdigte

14

Salmer

Højtidssange

Kingos salmer

Fædrelandssange

Fædrelandssangen af Oehlenschläger

Festsange

Supplik (bønskrift)

Kingos anmodning om penge til Odense Hospital

Hyldestdigte

Egils Skallagrimssons takke- og hyldestdigt til Kong Adelsten

Kingos hyldestdigte til Kongen og Griffenfeldt

Hånedigte

Egils Skallagrimsons digt til Bård Brynjolfsson

"Praledigte"

Egil Skallagrim digter om sine bedrifter

Motivationsdigte

Kampsange

Egil Skallagrim opfordrer sine mænd til kamp

Katharsisdigte

Sønnetabet af Egil Skallagrimsson

Katharsis betyder renselse på græsk. Et digt kan bruges som en

følelsesforløsende ventil. Det "sætter ord på" den smerte digteren føler i sit hjerte:

Hør blot Søren Kierkegaards berømte ord fra Enten - Eller:

Hvad er en Digter? Et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qvaler i sit Hjerte, men hvis Læber ere dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over dem, lydede som en skjøn Musik. Af Diapsalmata

Nyhedsdigte

Skillingsviser

Mindedigt

"Rene" digte

15

Kærligheds- Elskovsdigte

90% kærlighed og død

Katharsisdigte

Naturdigte

Selv-suggerende "hypnotiske"

digte

Religiøse - magiske digte

Politiske digte

Sociale digte

Filosofiske digte

Eksistentielle digte

Digte om digtning -

metadigtning

Anti-digte

Komposition

1) Ydre a) Antal strofer

b) Antal verselinier i hver strofe - regelmæssigt/ uregelmæssigt

2) indre

Findes ved strukturel inddeling /analyse af digtet

Teknik - Håndværk

Er digtet et udtryk for godt håndværk?

Hvilken "teknik" er brugt -

a) Eventuelle rim - enderim, krydsrim

Giver de sammenrimede ord en mening der understøtter den samlede forståelse af digtet/strofen. Undersøg f.eks. rimene i :Der er et yndigt land

16

Undersøg igen Der er et yndigt land

c) Metafor/ billedplan - Giver billedplanet mening eller er det uden indre logik.

Undersøg bl.a. H. C. Branners "Isaksen". (Er desværre ikke tilgængelig på da-net.dk p.g.a. copyright)

Fremstillingsform

Beskrivende, Berettende, Belærende Moraliserende

Tema(er)

Hovedtema - sidetema (er)

Emne, problemstilling, modsætning(er), konflikt (er)

Holdning

Holdninger og værdier-

politiske, religiøse, filosofiske, historiske

Tid, rum, miljø

Realistisk eller abstrakt/absurd.

Socialt miljø, indre psykisk miljø, natur/byskildring. Hvilken symbolik ligger der i eventuelle rejser.

Præsenteres begivenhederne i kronologisk rækkefølge eller veksler forfatteren mellem forskellige tidsplaner, f.eks tilbageblik fra nutiden, eller forsøger hun at fremstille flere samtidige hændelser.

Er skildringen statisk, cyklisk eller dynamisk

Ting som vi kiggede på under

”Rungsteds Lyksaligheder. En Ode”



Hvordan blev naturen beskrevet?



Guds rolle?



Jeget/digterens rolle?

Tekstanalyse faktion:

Tekstanalyse

(For)målet med analyse og fortolkning:



Hvad fortælles (det centrale i historien)?



Hvordan fortælles det?

17

1) Hvad handler teksten om?



Gør rede for:

o Tid: hvornår og hvor længe

o Rum: sted og miljø

o Personer: Hoved- og bipersoner

o Konflikt: hvilke modsætningsforhold opstiller teksten

2) Tekstens montage/komposition



Indledning – hvorledes indledes teksten?

o In medias res

o Med præsentation af konflikten

o Med konklusionen

o Med præsentation af miljø eller personer

o Med præsentation af fortælleren

o På anden vis



Afslutning – hvordan afsluttes teksten?

o Med konklusionen

o Med at der lægges op til et videre forløb

o Med at konflikten udvider sig

o Med at historien toner ud

o Med at historien slutter, som den begyndte (ringkomposition)

o På anden vis

3) Tidsforhold



Hvordan fremstilles begivenhederne tidsmæssigt?

o Kronologisk

o Anvendelse af flash back eller flash forward

o Overensstemmelse mellem fortalt tid og fortælletid

o På anden vis

4) Fortæller og synsvinkel (Mål: at finde frem til journalistens opfattelse af sin egen rolle som formidler af

netop denne begivenhed)



1. eller 3. persons-fortæller



Skjult eller synlig fortæller



En nøgternt registrerende og refererende fortæller



En kommenterende og/eller analyserende fortæller



En deltagende og/eller selviscenesættende fortæller



Fortælles begivenhederne ud fra:

o Journalistens synsvinkel

o En af de involveredes synsvinkel

o Skiftende synsvinkler

18

5) Fremstillingsformer (Mål: gennem valg af virkemidler opnås bestemt virkning. Informativt eller

spændende? Journalistens/tekstens hensigt ses i valg af virkemidler)



Gengivelse af begivenhed

o reporteren beskriver scenisk begivenheden, sådan som han selv har oplevet den



Referat af begivenheden

o reporteren gengiver begivenheden på grundlag af research og interview med involverede



Rekonstruktion af begivenheden

o Reporteren genskaber scenisk begivenheden på baggrund af research og interview med

involverede



Kommentar til begivenheden

o Reporteren udtrykker eksplicit sin egen mening om begivenheden



Analyse af begivenheden

o Reporteren beskriver de faktorer, der ligger bag begivenheden

6) Sprog og stil (sproglige og stilistiske virkemidler er udtryk for valg, og disse peger på tekstens hensigt)



Man kan undersøge:

o Om der er sammenhæng mellem sprog og indhold

o Hvordan sætningsopbygningen er

o Hvordan ordvalget er

o Andet

7) Produktionsprocessen/formidlingssituationen (journalistens formidling af en historie bliver ofte en del

af selve historien)



Man kan undersøge produktionsprocessen og/eller formidlingssituationen ved at undersøge om:

o Reporteren beskriver sin arbejdsproces

o Reporteren beskriver sine egne problemer i forbindelse med sit arbejde med historien

o Reporteren beskriver, hvordan historien når frem til avis redaktionen

Fortolkning:

8) Vinkling/holdning (fremstillingen kan fremstilles, så den fremmer et bestemt formål, en hensigt)



Hvilken vinkel har reporteren anlagt på historien, og hvordan kommer dette til udtryk?

o Direkte. Gennem:



kommentar



beskrivelse



analyse

o Indirekte. Gennem:



montagen



fremstillingsformer



valg af fortæller og synsvinkel



sprog g stil



anvendelse af metaforer og symboler

19



Vil fortælleren/journalisten fortælle noget mere end den konkrete begivenhed

o Er der et overordnet tema i teksten

o Er der en overordnet konflikt i teksten

o Er der et budskab i teksten

Sproglig analyse:

Analyse af taler (forsimplet)

Forventning til genre: Analyse og fortolkning: Diskussion:

Med udgangspunkt i forudforståelse/forforståelse/ fordom gives et bud på talens genre

Anvendelse af kommunikationsmodel – hvordan er kommunikationssituationen? Hvad vil afsender opnå, og hvordan forsøges dette opnået?

Nyt bud på genre(hybrid), diskussion af hensigtsmæssighed og i hvilket omfang afsender formår at formidle sit budskab – er der tale om vellykket kommunikation?

(Tale-)Genrer (og ytringer)

Forskellige genrer (og ytringer) har forskellige kendetegn. Det er hensigtsmæssigt at være bevidst om den

enkelte genres funktion. Og i forlængelse af det: Hvad er formålet med den enkelte ytring? Hvad vil

afsenderen opnå? Mange ytringer har flere funktioner, men en af funktionerne er oftest fremherskende. Den

fremherskende funktion er med til at bestemme genren.

Genre Den informerende tale Den politiske tale Lejlighedstalen

I klassisk retorik

Retstalen, når sagen fremlægges Politisk tale. Og retstalen, når

man enten anklager eller forsvarer

Lejlighedstalen

Hovedfunktion Docere Movere Delectare

Oversat til dansk!

Belære og formidle – transformere

viden, så det bliver forstået af modtageren

Overbevise ved at flytte

(holdninger) eller samle (om noget, man stort set er enige om)

Underholde – social

funktion: skaber ofte en

forbindelse mellem

afsender og modtager, så modtageren føler sig som del af ytringen

Taleopgave Belære (informere) Bevæge (flytte holdninger) Behage (underholde)

Formål Forståelse Tilslutning Oplevelse

Taleressource Viden Troværdighed Indføling

Sprogkrav Præcision Skarphed Humor

Mulige midler Mange eksempler, punktform Argumentation Humor, følelser

Form Umiddelbart: Foredrag – Men

også: En artikel i et leksikon, lærebøger, undervisning, brugsanvisninger

Umiddelbart: Indlæg – Men også: skriftlige debatindlæg, læserbrev.

Umiddelbart: Tale – Men også: en vittighed, en anekdote, en sarkastisk klumme

Sted Fx skole Fx råd og udvalg Fx fest

Tilhørere Elever, lærer, censor Beslutningstagere og

interesserede

Familie, venner og kollegaer

20

Genre-hybrider – kan være del af analyse, fortolkning og diskussion Ofte er genrer blandede. Da genren er en del af budskabet, er genrehybridens budskab ofte flertydigt Relevante spørgsmål: Hvilke genrer er blandet her?

Hvad gør dette ved budskabet/funktionen/formålet? Hvad er budskabet/funktionen/formålet?

Hvad er baggrunden for denne genrehybrid?

Skal genrehybriden drille, provokere, forundre, forvirre, rokke ved gængse fordomme/forforståelser/forudforståelser?

Hvordan forholder genrehybriden (og dennes budskab/funktion/formål) sig til situationen?

Disse analyse-spørgsmål kan selvfølgelig også bruges i en produktionsfase!

Pentagrammet – en kommunikationsmodel

Nedenstående skema tilbyder en systematik. Både hvis man selv skal forberede en tale/ytring, og hvis man

skal analysere en tekst/tale. Pentagrammets dele hænger sammen og overlapper hele tiden hinanden. Og i

vellykket kommunikation formår afsender at medtænke alle delene.

Pentagramdele Relevante spørgsmål

Emne Overordnet spørgsmål: hvor meget ved modtageren om emnet?

Hvor alvorligt er emnet?

Hvorledes spiller graden af alvor sammen med ytringen?

Er emnet blevet behandlet mange gange før, eller det et nyt emne? Er det et nyt emne for modtagerne?

Er der eventuelt vanskeligheder med at forstå emnet? Er emnet tabubelagt (for nogle mennesker)?

Hvordan kan man behandle emnet uden at støde modtagerne fra sig, før de har læst/hørt teksten/talen færdig?

Er emnet sjovt? Er der brugt virkemidler for at gøre emnet sjovt? Er der gjort forsøg på at gøre emnet mindre sjovt/mere alvorligt?

Afsender Hvem er afsenderen (alder, køn, arbejde, bolig, indkomst osv.)? Hvilken rolle har afsender (studerende, partimedlem, christianit)? Hvilken hat har afsender på netop i denne situation?

Er dette klart for modtagerne? For afsenderen? For dig?

Hvorfor ytrer afsender sig om det givne emne?

Hvilken position har afsenderen i forhold til modtageren? Er afsender over sin modtager (har magt over denne)?

Er afsender under modtageren (kan vedkommende sætte sig i respekt uden at fornærme)? Eller er afsender på samme niveau som modtageren?

Omstændigheder Hvorledes influerer omstændighederne på ytringen?

Er der et medie at tage hensyn til?

Hvilke modtagere har de forskellige medier (Ekstra Bladet >< weekendavisen)?

Hvilken fysisk effekt har mediet/omstændighederne på ytringen og afsenderen (filter og forstærker: gestik, mimik, stemme, akustik i rum, uro, belysning)?

Hvilken psykisk effekt har mediet/omstændighederne på ytringen og afsenderen (god, dårlig, fjollet, indforstået)?

Sprog Passer sproget til ytringen? Passer sproget til emnet (alvorligt, letbenet, humoristisk, brug af fremmedord, bandeord, slang, indforståede begreber)?

Passer sproget til afsenderen? Er det afsenderens eget sprog?

Passer sproget til modtageren? Rammer man tonen i mediet (Ekstra Bladet >< Islev Kirkeblad)?

Taler afsender op eller ned til sine modtagere?

Overskygger sproget selve budskabet? Glemmer man at lytte til indholdet, fordi formen

21

Er der indhold i sproget, eller er det bare sprog?

Modtagere Hvem er modtageren (alder, køn, arbejde, bolig, indkomst osv.)? Er modtageren enig eller uenig med afsender/ytring?

Hvilke funktioner skal anvendes? Hvilke appelformer skal anvendes? Hvilken argumentation anvendes?

Oplever modtager at blive talt op eller ned til?

Epokalt nedslag i tekster fra før 1700-tallet



Slægt



Slægt vs samfund



Værdier



Konflikter

Epokalt nedslag i tekster fra 1700-tallet



Hvilken konflikt mellem religion og videnskab?



Former for fornuft?



Hvilke konflikter?



Temaer?



Morale



Dybere pointer?

Epokalt nedslag i tester fra 1800-tallet:

Samme tekstanalyse som i 1700-tallet:

Ting som vi kiggede på i undervisningen:

Nyplatonisme

Platon er dualist – han mener, at der findes to typer væren:

Ideernes verden

Fænomenernes verden

Her hersker en evig, kosmologisk orden Her hersker kaos, forgængelighed, forandring

Er en helhed, men denne er skjult for øjet Den verden vi kender. Den eksisterer i tid og rum og udgør en ufuldstændig spejling af ideernes verden

Her findes menneskets ide Ethvert menneske er en ufuldkommen spejling af menneskets ide

Mennesket spejler universets dualisme: sjælen har andel i ideernes verden

Kroppen hører til det jordiske

Sjælen inkarneres i en krop, når et menneske fødes.

Et menneskes fødsel betegner et fald fra en ideel tilstand.

Ved fødslen mister mennesket sin part i den ideele verden. Alligevel har det en intuitiv fornemmelse af, at det er faldet og har mistet noget. Længslen efter den ideele samhørighed kalder Platon Eros. Eros er længslen efter at være et med alt – men samtidig er den en længsel efter noget højere, skønnere og sandere.

22

Visdom Ved at filosofere og diskutere kan mennesket også erhverve sig den

tabte visdom og få indblik i helheden, som er skjult for øjet. Hos Platon er erkendelse lig genkendelse, fordi sjælen er faldet og har glemt sin ideele viden.

Staffeldt – og kunstnerens rolle (i nyplatonismen)

Indvielsen? I digtet ”Indvielsen” oplever digteren at være indviet – dvs. at han oplever at være en del af alt, indviet i altet.

Nuet og digteren Det centrale skæringspunkt, hvor ideal og virkelighed mødet, er i nuet, som digteren forsøger at fastholde.

Virkemidler I Staffelts filosofi/digtning spiller fantasien en vigtig rolle. Det er gennem anelse, drøm og

sang, at digteren nærmer sig det ideele og hæver sig over den jordiske trivialitet.

Rum/steder/tilstande Fantasien skaber sit eget rum og ophæver tiden. Det sker i rum, hvor bevidsthedens realitetssans ophæves: i skumringen, i rusen, i glemslen, i søvnen. Det er disse tilstande, som giver poesien vinger.

Harmoni? Men harmonien er ikke blivende. Splittelsen (mellem de to verdener) lurer hele tiden. Alt er midlertidigt og forgår

En umulig opgave Staffeldt har med sin dualistiske livsfilosofi givet sig selv en umulig opgave. Alt levende skal forgå. Øjeblikket, nuet, som digteren skriver sig hen imod (og dermed forsøge at fastholde, tabes altid). Han forsøger at skabe en tilstand, hvor alt hænger sammen i et sublimt øjeblik. Men igen og igen vender virkeligheden tilbage med fornyet styrke.

Det eneste blivende Det eneste blivende er den uendelige længsel mod alt.

Universalromantik (Igen)

Organismetanken I modsætning til nyplatonismens dualisme (todelt verden) har universalromantikken en monistisk (enhedsorienteret, ikke-spaltet) verdensopfattelse. Alt er én organisme.

Panteisme Vi er alle en del af et stort kosmos; naturen, der er gennemstrømmet af ånd. Denne besjæling af naturen kaldes panteisme, begrebet betyder, at Gud er i og gennemstrømmer alt

Schelling Den tyske filosof udtrykker universalromantikken således: Naturen udtrykker en række trinvise

manifestationer af den universelle ånd, der slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret

og bliver sig bevidst i mennesket.

Kritik af rationalisme

Når vi oplever verden som splittet og har svært ved at se meningen i tingene, er det, fordi vi anlægger en forkert, rationel synsvinkel. Man kan gennem intuition, drøm og digterisk kreativitet få indblik i, at alt hænger sammen.

Geniet/eneren I universalromantikken dyrker man den udvalgte ener, der ved hjælp af sin intuition og visionære begavelse er i stand til at skabe. Geniet bliver dyrket, fordi det på en gang er i stand til at forstå sin samtid og sprænge den. De egenskaber, der præger geniet, er ikke analytiske

23

eller intellektuelle evner, men derimod intuition, fantasi, drøm, anelse og visionær kraft.

Barnet Derfor dyrkes barnet også. Barnet har netop de nævnte egenskaber (intuition, fantasi, drøm, anelse), som det kræver for at se at alt er ét, og at Gud er i alt.

Vigtige temaer i Sildig Opvaagnen

Komposition

Kompositionen i novellen er meget kompleks. Det kommer til udtryk i de mange skift i tid

i novellen. Dette kunne afspejle fortællerens forhold til fortiden og det, han fortæller: han

har ikke helt styr på den og det.

Præsten/

fortælleren

Er måske ikke bevidst om sig selv og sin rolle i fortællingen. Mens han bruger megen

energi på at undersøge andres motiver for at handle, som de gør, undlader han at se på

sine egne motiver for hele sit efterforskningsarbejde. At udforske præstens motiver bliver

læserens opgave: dette åbner naturligvis mulighed for fortolkning! Præsten er

(sandsynligvis) i splid med sig selv. Han er ikke nødvendigvis utroværdig, altså at han

bevidst skulle tale usandt, for det fremgår ikke, om han gennemskuer sig selv. Det, han

skriver er ikke (nødvendigvis) sandheden, men det kunne være sandheden, som han ser

den. Samtidig er han (sandsynligvis) ikke pålidelig eller objektiv eller neutral, fordi han er

en del af fortællingen. Dvs. måske er han samtidig upålidelig og troværdig.

Det borgerlige

samfund

Vi præsenteres for det borgerlige samfund: læge, præst, militærmand. Alt passer ind,

Verden går sin gang (Biedermeier med tevand). Men det borgerlige samfund bryder

sammen indefra i novellen.

Moral

Der er stor forskel på præstens forståelse af Elise og hendes selvforståelse. Elises konflikt i

brevene er ikke mellem:

a) Moral >< umoral men mellem b) social moral >< individuel moral

Elises individuelle moral går ud på at følge sit hjerte, kærligheden

De

to

fortællere

Gennem de to fortællere viser Blicher modsigelsen, det uforenelige i novellen og

samfundet. Blicher undgår at tage moralsk stilling. Både præsten og Elise kommer til orde,

men deres fremstillinger kan ikke forsones. Det spidsfindige ved teksten bliver, at det er

24

læseren, der skal afdække præstens motiver, og det er læseren, der skal overveje novellens

moralske problemer – og selv fælde dom.

Vigtige pointer hos Blicher (generelt)

Fortællerens

rolle

I sin litterære teknik udnytter Blicher jeg-fortællerens muligheder: han trækker læserens

opmærksomhed fra de konkrete begivenheder til fortællerens subjektive forståelse af dem.

Læserens rolle

Læseren bliver sat til – som en anden detektiv – at forsøge at rekonstruere, hvad der

egentlig er sket (bag de modstridende fortolkninger af samme begivenhed).

Erkendelses-teoretisk

pointe

Dermed bliver teksterne en art refleksion over, hvad virkeligheden egentlig er, og hvad

mennesket overhovedet er i stand til at erkende. Netop umuligheden af at nå til klar indsigt

er et hovedmotiv i novellerne og ofte baggrunden for deres tragiske forløb. Sandheden er

forbeholdt Gud, hvis væsen og hensigter er skjult for mennesket. Resultatet er, at

mennesket er henvist til sine egne let bedragelige sanser og sin skrøbelige forstand.

Mellem

Romantik og

Romantisme

Blicher repræsenterer en konfliktfyldt nøglestilling mellem første og anden halvdel af

1800-tallet: Forfatterskabet er bundet i idealisme og Romantikken, men denne ideologi

problematiseres gennem den realistiske virkelighedsskildring. Selvom Blicher

(sandsynligvis) gerne – gennem sine tekster – ville tale for Romantikkens værdier og

idealer (harmonien i naturen og mennesket), udstiller teksterne igen og igen, at disse

værdier og idealer ikke holder ved nærmere eftersyn! Der er ikke harmoni i mennesket og

i menneskets forhold til naturen. Her viser Romantismen sig hos Blicher: Menneskets

skyggesider (det dunkle, skjulte, hæslige), det interessante.

Den poetiske

realismes

indbyggede

modsætning

På den ene side er den som noget nyt forpligtet på realiteternes verden, hvor forfatterne

konstruerer et billede eller en gengivelse af verden, der skal forekomme virkelighedstro.

>< På den anden side er forfatterens livssyn stadig romantisk. De ser realiteterne med

bestemte øjne og måler realiteterne med idealets målestok.

Det interessante ved Skyggen

Eventyret Skyggen er meget interessant, idet det på mange måder er et utraditionelt eventyr. Det er et

eventyr, som gør op med både dannelsestanken, eventyrgenren, Romantikken og de fleste af H.C.

Andersens øvrige eventyr! Nedenfor kan du se hvordan:

25

Dannelsestanken:

Er en grundforestilling i Romantikken. Går ud på, at man skal indse sin plads i helheden og udfylde den.

Den udtrykker utopien om det harmoniske menneske, der er i overensstemmelse med sin (harmoniske)

verden. At være dannet vil sige at have fundet sig i kraft af, at man har fundet sin plads i tilværelsen. For

det dannede menneske gælder det om at realisere det almene.

Dannelsesromanen (dannelsestanken som kunst) og eventyrets (hjemme-ude-hjem)

Dannelses-romanen (den

typiske)

HJEMME: I

barndommen

hersker tryghed

og harmoni.

Helten er her i

besiddelse af et

ufærdigt talent.

UDE: I ungdommen afprøves talentet.

Helten stiller ideelle krav til tilværelsen,

men verden svarer ikke til idealerne.

Samfundet er præget af materialisme og

nyttehensyn. Helten må resignere og

bliver derigennem klogere på sig selv og

verden. Men ved at prøve kræfter med

verden udvikler helten sin identitet.

HJEM: Helten indser, at

det ikke er i lidenskaben, at

han skal have opfyldt sin

ideelle fordring, men i et

praktisk virke. Lykken

finder han først, når han har

fundet sig selv og sin rette

hylde i samfundet.

Traditionelle

eventyr

HJEMME: I

hjemmefasen

møder vi helten,

og konflikten

varsles

UDE: I anden fase drager han ud i

verden for at møde nogle ydre

forhindringer og for at overvinde sig

selv. I dette rum findes ofte

overnaturlige kræfter, der kan tolkes

som projektioner af overnaturlige

kræfter som angst, begær osv.

HJEM: Helten består i de

fleste eventyr prøverne og

vinder i eventyrets tredje

fase et nyt hjem, typisk et

halvt kongerige.

Den lærde

mand

UDE: Han

begynder

eventyret ude! I

de varme lande

ændres hans titel

til ”den

fremmede”! De

varme lande

passer ikke til

hans

temperament

HJEM: Han vender hjem til det kolde

nord, hvor han sygner hen.

UDE: Han er ved

fortællingens slutning ude;

på kursted med skyggen.

Her slår skyggen ham ihjel.

Skyggen

HJEMME: Den

bliver sig selv i

de varme lande,

der er dens

åndelige

UDE: her rejser den til norden, hvor den

er fremmed og adskiller sig fra de givne

normer.

HJEM: I eventyrets sidste

fase vinder Skyggen

prinsessen og det halve

kongerige og finder altså et

nyt hjem.

26

hjemsted.

Dobbeltgængermotivet

Menneskesyn

I Skyggen

I litteraturen er Dobbeltgængermotivet kendetegnende

ved et nyt menneskesyn i forhold til Romantikken.

Forestillingen om et helt og sammenhængende menneske

bliver problematiseret. Der var med motivet fokus på, at

mennesket (og menneskets fornuft) ikke var herre i eget

hus; Mennesket er ikke herre over sit ubevidste sjæleliv.

Mennesket er splittet mellem en konventionel, borgerlig

dagsside og en skjult, fortrængt natside, som der ikke er

plads til i samfundet.

Eventyret kan ses og er blevet set som

udspaltninger af samme person. Den lærde

mand: repræsenterer en klassisk

dannelseskultur og det borgerlige samfunds

krav om ”det gode, det sande og det skønne”.

Men som vi ser i eventyret er dette

virkelighedsfjernt. Skyggen: har indsigt i livets

(og andre menneskers) skyggesider, og det er

gennem denne indsigt, at Skyggen opnår sin

magt.

”Det gode, det sande og det skønne”

Forestilling

I praksis

I Skyggen

I antikken og

igen i

romantikken

herskede

forestillingen om

en enhed mellem

”Det gode, det

sande og det

skønne”.

Det gode (moralfilosofisk +

eksistentielt), det sande

(erkendelsesteoretisk), det skønne (i

samfund og kunst): Har man indsigt i

det sande, opfører man sig moralsk

godt, har det eksistentielt godt og er

dermed en del af et skønt

(velindrettet, harmonisk, lykkeligt)

samfund.

Opgør med denne tanke! Den Lærde Mand

skriver om dette, men som Skyggen siger: ”De

forstår Dem ikke på Verden”. Og: ”Det er i

grunden en nedrig verden”. Og ingen

mennesker gider høre på, hvad den lærde mand

skriver! Og Skyggen får jo ret (i eventyret).

Samfund: Den sande verden er hverken skøn

eller god! Kunst: Og eventyret Skyggen er

heller ikke skønt!

H.C. Andersens (selv-)opgør i Skyggen

Mod Romantikken

Mod eventyrgenren

Mod sig selv

Det, som den lærde mand spørger efter hos

poesien er friske skove, hellig kirke, stjerneklar

himmel, høje bjerge, Oldtidens guder, gamle

helte, legende søde børn, der fortæller om

drømme. Han forbinder poesien og kunsten med

alle de karakteristika, som kendetegner

Romantikken, men både selve eventyret Skyggen

og ”Poesien” i Skyggen er alt andet end

Som det er fremgået vender HCA

op og end på både

dannelsesromanen og

eventyrgenren og deres happy

endings. Og dermed er der en slag

opgør med denne genre. Man kan

kalde eventyret for et

meta-eventyr: Et eventyr, der forholder

Eftersom HCA har skrevet

mange og er

verdensberømt for eventyr

med gode slutninger, ligger

der i Skyggen er ironi og et

opgør mod HCAs egen

produktion og kunst- og

27

romantiske. Eventyret bliver altså et opgør med

Romantikken

sig til sin egen genre.

menneskesyn

Epokalt nedslag i tekster fra 1900-tallet:

Samme analyse model som ved 1900-tallet:

Realisme generelt



Den litteratur, der forsøger at spejle og gengive den omgivne virkelighed



Er dog ikke altid objektiv!

o Er altid udtryk for en konstrueret virkelighed (forfatter vælger synsvinkel og æstetik)

o Bruger ofte ironi og satire

o Tjener en række formål (at give udtryk for holdninger, utilfredshed)



Realisme har vist sig i forskellige former til forskellige tider (se detaljeret oversigt!)

o Poetisk realisme (ca. 1830-50)

o Kritisk realisme (I forlængelse af det moderne gennembrud)

 En gren af dette er det folkelige gennembrud, den ny realisme. Man tilstræbte her at

skrive fra folket til folket!

o

Socialrealisme (ca. 1930’erne)

o

Nyrealisme (ca. 1960’erne-1970’erne)

o

Magisk realisme (ca. 1970’erne-1980’erne)



Det folkelige gennembrud



Kulturkamp



Fascination af ideologierne

Det moderne gennembrud:



Køn



Kirke



Klasse



nationalstaten



naturalisme

Faktion:

Faktion: New journalism og den moderne reportage

Definitionen på

faktion

 Sammenblanding af fakta og fiktionselementer

 Faktion dækker det område, hvor:

o Fakta formidles gennem fiktionens former og udtryk (virkemidler) o Fiktivt indhold formidles gennem faktagenrens former og udtryk

(virkemidler)

 Faktion findes i alle medier – virkemidler, omfang og formål er dog forskelligt

”Myte om den objektive journalistik” vs.

”Den mest

objektive form for

journalistik er den,

 Myten om den objektive journalistik

o Ingen tror længere på, at journalisten fremstiller verden, som den er o Man kan tilstræbe objektivitet, men:

 Al journalistik tager udgangspunkt i valg og fravalg

 Journalisten vælger, hvilken historie han vil skrive

 Han vælger, hvordan historien skal skrives

28

der synliggør

subjektiviteten”

 Han vælger sproglig stil, sætningsopbygning og ord

Konsekvenser for journalistikken (fx i new journalism og reportagen)

 New journalism og den moderne reportage:

o New journalism er en journalistisk genre, der inspireret af tendenser i amerikansk journalistik i 1960erne fra 1970erne i Danmark blandede skildringen af den faktiske virkelighed med litterære virkemidler o New journalism og den moderne reportage gør opmærksom på, at

virkeligheden ses gennem en journalists øjne og er vinklet ud fra hans personlige opfattelse

 Understreger (mere eller mindre eksplicit) subjektiv vinkling  Synliggør det fortællende jeg

 Journalisten er (til tider) den egentlige hovedperson (det egentlige hovedtema) i reportagen

 Definitionen på reportagegenren

o Konstitueret ved, at tilblivelsesprocessen og formidlingssituationen er til stede i teksten

o Formidlingssituationen afdækkes for læseren for at fastholde troværdighed og autenticitet

o Man henviser til kilder

o Man udstiller besværet og heldet i forhold til at finde og formidle historien – udstiller afstanden mellem det oplevede og formidlingen af det

 Ordene slår ikke til

 Ens viden er utilstrækkelig i forhold til at trænge ind til den fulde sandhed  Man må benytte sig af symboler, henvisninger til film og litteratur

Den moderne journalists verdensopfattelse

 Den kan sammenlignes med den moderne kunstners. Som modernisterne står de midt i virkeligheden, men de opfatter den som splittet og usammenhængende. De iagttager omverdenen, men tror ikke, der findes en objektiv sandhed. Der kan imidlertid skabes en slags sandhed ved at berette om virkeligheden. Sandheden skabes af den, der beretter – gennem selve beretningen og sproget

Kan sandheden findes i den moderne informationsudbud, og hvad skal den nye reportage/new journalism ellers

nytte ?

 De er netop en problematisering af, den måde hvorpå virkeligheden konstrueres, ved at vise konstruktionens virkemidler, bliver modtageren, læseren, lytteren (avis, tv, Internet) til stadighed bevidstgjort – hvorved manipulation søges undgået

 De hævder dermed – paradoksal – at de gennem denne refleksion over virkelighedens tilblivelse repræsenterer en ny form for autenticitet og nærvær – altså en ny

ægthed/sandhed (hvilket, de netop selv hævder, er en illusion)

Til analyse af reportage- og new journalism-tekster

Fire (fem) karakteristiske fiktionsteknikker (i faktionen):

Scene-på-scene-teknikken  Bryder med den traditionelle opbygning af en nyhedshistorie – den omvendte nyhedstrekant (Her serveres pointen/højdepunktet/konklusionen først, og derefter følger ofte en kronologisk gennemgang af baggrunden for begivenheden)

 Ophæver kronologi til fordel for enkeltsituationer, scener, der tilsammen danner en helhed

 Giver mulighed for spring i tid og rum – og mellem personer

 Minder om film og impressionismens noveller og romaner

 Journalisten indleder ofte med den scene, der er mest sigende eller fængende

Brug af dialog  Idealet i new journalism er, at hvis man anvender dialog, så skal den være så

tæt på den virkelige samtale som muligt

 I NJ er det ikke kun vigtigt, hvad der siges, men også hvordan det siges

 Dialogen er i høj grad med til at karakterisere personerne

Synsvinkelteknikken  Består i, at journalisten lader andre (tredjepersoner) opleve og beskrive verden for sig

29

 Journalisten bevæger sig ind i bevidstheden på én eller flere af personerne i sin

artikel og gengiver virkeligheden, således som den opleves derfra

 Gør dermed op med opfattelsen om avisreportagens objektive fortæller! Den

journalistiske sandhed anses som en relativ størrelse, som afhænger af øjnene,

der ser. En dækkende beskrivelse af omverdenen kræver derfor mere end en beskrivelse

Brug af karakteriserende detaljer

 Realistisk gengivelse af nøgne replikker er ikke nok til tilstrækkeligt at

karakterisere mennesker og miljøer

 Detaljer som adfærd, påklædning, boligindretning, valg af litteratur… fortæller en masse om, hvordan de er som mennesker, og om hvordan de ønsker, at andre skal opfatte dem

 Gennem registrering af sådanne faktiske detaljer kan journalisten nuancere fremstillingen af sine personer (og deres personlighed) yderligere

Sproglige eksperimenter  NJ gør sproget til genstand for eksperimenter. Det sker for at: o protestere mod stivnet journalistisk normalsprog o gøre stoffet mere spændende og levende for læseren

 Af stilistiske virkemidler kan nævnes o Udbrud o Sætningsindskud o Lydefterlignende ord/onomatopoetika o Billedsprog/utraditionelle orddannelser o Slang o Historisk præsens Diskussion (forholdet mellem NJ og virkeligheden/objektivitet)

 For NJ/nogen vil hævde:

o NJ kan gøre stoffet mere spændende, levende og nærværende for læseren (både intellektuelt og følelsesmæssigt gøre stoffet forståeligt) o Selvom der anvendes litterære virkemidler i NJ, kan artiklerne godt

være sande

o Det, at man tydeligt markerer, at dette er et subjekts oplevelser og synsvinkel, gør det subjektive mere objektivt (tættere på fakta) end noget, som påstår om sig selv, at det er objektivt (traditionel journalistik)

 Imod NJ/nogen vil hævde:

o NJ er i alt for høj grad produkt af journalistens frie fantasi – altså blot fiktion (underforstået: virkeligheden kan beskrives (mere) objektivt, journalisten kan være (mere) objektiv)

Sprogliganalyse:

Dominerende appelformer i talegenrerne

Talegenre Dominerende appelformer

Den informerende tale Logos og etos

Den politiske tale Logos, etos og patos

Lejlighedstalen Etos og patos

Appelformernes kendetegn

Appelform Appellerer til Appellen er placeret hos Tilhørerens grund til at lade sig overtale

Logos Fornuften Talen Argumentation i talen

Etos Tilliden Taleren Troværdigheden hos taleren

30

Appelformerne:

Logos Etos Patos

Appellen til forstand, fornuft

og intellekt

Forsøg på saglig

argumentation, nøgternhed, objektivitet og at holde sig til kendsgerninger

Adfærd (actio) er behersket og dæmpet

Lidt kedelig

Etos er en følelsesappel: talerens

personlighedstræk, karisma eller image

har betydning for, om taleren kan vinde tilslutning til sin sag. Talerens

troværdighed afhænger af.

Høj etos betyder, at ens omdømme er godt. Enten har man den med hjemmefra, fordi man er kendt i forvejen, eller også må man etablere den på stedet.

Når afsenderen bruger en patos-appel, påvirker han tilhøreren ved at appellere til hans (spontane) følelser (indignation, glæde, vrede, medlidenhed, munterhed). Patos-appellen kan bruges

manipulerende, uanstændigt og uværdigt. Følelserne kan alene ligge i stilen og sproget, men også i adfærd (actio).

Retorik

Hvad er retorik?

Den klassiske retorik har påvirket den europæiske tankegang og udtryksform i 2500 år. Retorik

betyder veltalenhed eller talekunst:

 Hvad gør gode talere for at fængsle deres tilhørere og give deres budskaber gennemslagskraft?

 Hvordan taler de godt i betydningen sandt, forståeligt og overbevisende?

 Og hvordan lærer man denne kunst?

Det er nogle af de spørgsmål, som retorikken ser som sin opgave at svare på.

Retorikken har gennem sin historie samlet en stor viden om kvaliteterne ved god mundtlig

fremstilling og måderne at opnå dem på. Det meste af denne viden kan vi stadig bruge. For selvom

meget har ændret sig gennem tiden, er vores måde at tænke, tale og erkende på stadig den samme. Retorik er derfor i dag ikke kun et klassisk dannelsesfag, men også et moderne

kommunikationsfag.

Men retorik er mere end målbevidst stilistik og overbevisende fremførelse. Den indeholder bl.a. overordnede tanker om vores muligheder for at opnå viden og erkendelse.

Retorikkens menneskesyn

Retorikken har et helhedssyn på mennesket. Mennesket består både af fornuft, følelse og fantasi, og mennesket erkender som en egenskab af disse tre egenskaber. Derfor ophæver retorikken

adskillelsen mellem det rationelle og det emotionelle, mellem hovedet og hjertet. En adskillelse, der har påvirket den europæiske kultur siden Oplysningstidens rationalisme, som går ud fra, at fornuft er uafhængig af personlige og subjektive følelser, og at Verden kan beskrives og forstås objektivt. Indtil Oplysningstidens rationalisme påvirkede den europæiske kultur, var der en humanistisk tradition for at kombinere fortælling og fornuft. Siden gik den tradition tabt. I dag er vi (igen) kommet til det punkt, hvor vi mener, at selv videnskaben må sande, at det er begrænset, hvad vi kan nå frem til ved logik og analyse alene.

31

Skal vi forstå verden, må vi skabe en fortælling, som giver overblik, sammenhæng og indblik i en tid, hvor samfundet kan forekomme kompliceret, fragmenteret og uoverskueligt. Det skyldes, at en fortælling, et eventyr eller en beretning kan skabe en større forståelse for, hvad der er rigtigt og

forkert, hvad vi skal gøre eller tro på, end lange rationelle forklaringer. En fortælling trækker

nemlig tilhøreren ind i fortællingens univers, hvor de får en medlevende oplevelse og identificerer sig med det, der fortælles om, uden at de (nødvendigvis) opdager det.

Mennesket har en skabende fantasi, som kommer til udtryk i et levende og billedrigt sprog. Det billedlige sprog kan gøre tingene tydeligere og mere anskuelige, og det gør det ved at tale til

sanserne. For når man anskueliggør noget gennem et billede, fremmaner man det sagte for

tilhøreren, så de bedre kan se det for sig – og dermed bedre forstå det. Sansning og forståelse

følges således ad! Når man taler anskueligt, kan en tankegang derfor blive langt mere indlysende,

klar og forståelig end en rationel argumentation.

Billedsprog er desuden situationsbestemt i den forstand, at det altid ytrer sig om en konkret virkelighed i modsætning til det rationelle sprog, som udtaler sig om universelle og generelle

sandheder. Ved netop at være situationsbestemt kan billedsprog derfor forvandle det abstrakte til

noget konkret, det uklare til noget klart og det fremmede til noget velkendt.

Retorikkens sprogsyn

I europæisk kulturtradition gives der to forskellige sprogopfattelser. For den ene (Augustin (400 e.kr) og Descartes (1596-1650)) er virkeligheden noget, som er givet på forhånd, og sproget er bare

et redskab, som vi bruger til at navngive vores forestillinger om den med. Virkeligheden er der altså før sproget, og sproget er en afspejling af virkeligheden. Det er refererende og henvisende.

For den anden (Aristoteles og den moderne sprogfilosofi) er virkeligheden givet i og med sproget, idet sproget bestemmer og tolker det, vi taler om. Mennesket er i centrum i sprogdannelsen, og da mennesket erkender både via logisk ræsonnement, følelse og fantasi, afhænger sprogbrugen ikke kun af præcis og objektiv denotation, men også af subjektiv og kulturel konnotation.

Den nye sprogfilosofi går som nævnt så langt som at mene, at mennesket både skaber sproget og virkeligheden. Det vil med andre ord sige, at vi skaber sproget i vores måde at møde virkeligheden

på, så sproget bliver de briller, gennem hvilke vi ser virkeligheden. Sproget bestemmer dermed, hvordan vi møder og forstår virkeligheden, hvordan vi fortolker den, og hvordan vi forholder os til

den. Der er en sammenhæng mellem erkendelse og sprog, mellem erkendelse og retorik.

Men det er netop, hvad den retoriske tradition altid har sagt, og det er nok en af grundene til, at vi i dag (igen) ser mere positivt på retorikken.